fbpx

Charlotte Irgens

– din private jordemoder i Nordjylland

SimpelFødsels egen Jordemoder Charlotte Irgens

Charlotte Irgens

- din private jordemoder i Nordjylland

Jeg elsker at være jordemoder. Det er dybt meningsfuldt for mig at være en del af dette mirakelunivers. Jeg har født 5 smukke, fantastiske livgivende børn og jeg har mærket på egen krop, hvordan urkrafterne kan arbejde i dette smukke univers, når man gør brug af forskellige værktøjer ved at være oplyst. Min fascination af den gravide krop bliver kun endnu større og dybere. 

Jeg brænder for, at du kan opleve en sund og nydefuld graviditet – og at du får skabt dén graviditet du ønsker, som føles rigtig for dig. 

Det gravide univers er enormt betagende og har SÅ meget saft og kraft. Det byder på nye indsigter – uventet og ventet. Jeg oplevede mine graviditeter, fødsler og amninger, ja hele moderskabet som den største gave livet kunne give. Der er Uendeligt potentiale for personligt udvikling og vækst for en gravid og fødende kvinde.

Det unikke nye lille liv, som mærkes i kroppen på forklarlig og uforklarlig måder – ord der slet ikke kunne dække alt det som skete i hver graviditet. Tankerne og sindet kom også under forandring. Jeg følte dét, at være gravid virkelig er et fuldtidsarbejde og at graviditetssmerter, -gener og -ømheder kalder og inviterer på opmærksomhed til ændring og forandring.

Nordjyske / Lars Høj har skrevet en fin artikel (læs den her) om hvorfor jeg er blevet privat jordemoder i Nordjylland.  

I mit professionelle arbejde oplevede jeg at mangle en bredere vifte af værktøjer til at hjælpe gravide til at komme derhen, hvor de kunne føle, at de var i mere balance med sig selv og i den hurtige forandrende gravide krop. Min begejstring kunne ingen ende tage, da jeg fik lært den blide, nærende graviditetsmassage. Graviditetsmassagen oser af velvære og arbejder med at mærke hele kroppen i kærlig sammenhængende kontakt med babymaven.

Endnu en gave jeg oplever er at GIVE gennem mine hænder. Graviditetsmassagen bliver en nøgle til hende og en mulighed for at mærke en forbindelse til sig selv og sin baby… Dét er MEGET smukt og jeg bliver fyldt af taknemlighed.

I mit møde med Spinning Babies uddannelse og læringen i metoderne og principperne voksede hele min jordemoderfaglighed og forståelse til et højere niveau. Jeg havde i alle mine jordemoderår følt at, noget manglede at blive fortalt og fundet ud af.

Jeg er stolt og fuld af iver af at have de bedste værktøjer og uddannelser til at kunne hjælpe dig til en bedre fødsel gennem fødselsforberedelse, hvor partnerens rolle er meget mere inddragende. I mit lys har partnerens rolle aldrig været mere vigtig og afgørende for en god og simpel fødsel – jeg glæders over at kunne videregive de gavnelig indsigter til jer. 

Jeg har stor respekt, ydmyghed og taknemlighed over for at arbejde med at formidle viden der inspirere og holde mig selv i kontinuerlig faglig og personlig udvikling. Jeg elsker at være i flow, som jeg får ved at arbejde som jordemoder.

Mit livssyn erGOD GIVER GOD’ og ‘Det man lyser på vokser’.
Som jeg blandet andet yder i fødselsforberedelserebozo, Spinning Babies®, graviditetsmassage og fødselsmodning og generelt som privat jordemoder i Nordjylland.

Fødselsforberedelse for par - Simpel Fødsel

Yoga fylder efterhånden en stor del af mit liv

YOGA har været i mit liv i de sidste 16 år og fylder efterhånden en stor del af mit liv og jeg deltager i flere events rundt om i landet. Min yoga stil er Hatha Yoga – krydret med det bedste af andre yoga arter. Min guidance får deltageren til at fokusere på de enkelte muskelfibre og alle får værdi af min yoga. Min yoga afsluttes altid med en afslappende meditation. Udover Yoga for Virksomheder, så kan du finde mig på i Rold Skov og til Guldbæk Vingårds Vin-Yoga.

Mine jordemoderfaglige uddannelser, efteruddannelser og praktiske erfaring fra fødegangene

2021 Foråret; Startede GraviditetsTræning

2020 Rebozo uddannelse

2019 Certificeret Spinning Babies® Parent Educator, Gail Tully. Det er så nyt i DK, at vi pt. kun er 4 instruktører i Spinning Babies®. Metoderne er velkendte i USA og udbredt over store dele af verden

2011 – 2019 Ansættelser på Regionshospitalet Randers mixed med mine barselsperioder

2016 – 2018 Efteruddannelse og kurser: Babymassage Nordlys®, Babyterapi, Workshop ved Spinning Babies®, Sattva GraviditetsYoga

2014 Opstart som privatpraktiserende jordemoder, Din professionelle Jordemoder

2007 – 2011 Jordemoderuddannelsen, UCN professionshøjskolen, Aalborg. Under uddannelsen var jeg på følgende regions-/universitetshospitaler: Randers, Horsens og Odense

“I mit nærvær bliver du set og hørt. Vejledt og informeret. Støttet og gjort stærkere. Det gør din partner også. Jeg guider omhyggeligt og med professionel lydhørhed for jeres individuelle behov.

Charlotte Irgens-1

Du er velkommen til at følge med